Tryghedshotellet

”Der er lys i laden.” Han svarede ikke. Hun kunne høre ham trække vejret, høre stolen knirke, da han satte sig ved siden af hende. ”Hvad laver du derude så sent?” spurgte hun uden at vende sig. ”Bare lidt… småtteri. Ting, der skal fikses.” ”Det har stået på længe nu. Aftener. Nætter. Du siger det samme, men du tager aldrig værktøj med. Du tænder bare lyset og bliver væk i timevis.” Hun kunne mærke hans blik på sig. ”Og kælderen” fortsatte hun. ”Børnene spørger. De spørger alle sammen. Jeg har ingen svar. Det har jeg aldrig haft.” Han sagde stadig ikke noget. ”Hvad er det, du laver? Hvad laver du egentlig? Hvad er det, du aldrig har fortalt mig?”