Uretfærdige spilleregler

Beth har altid troet, at hun kunne styre sit liv, hvis bare hun planlagde det godt nok. Gymnasiet skulle være hendes nye begyndelse, en mulighed for endelig at lægge fortiden bag sig og forme den fremtid, hun har drømt om. Hun vil læse psykologi, forstå mennesker og deres mønstre, og hun er overbevist om, at nøglen til at komme derhen er disciplin, fokus og afstand til alt, der kan forstyrre. Derfor har hun én regel, der står over alle andre: Ingen drenge. Ingen distraktioner. Ingen følelser, der kan få kontrol over hende. Hun har lovet sig selv, at denne gang vil hun holde sig på sporet — koste hvad det vil. Men allerede på sin første skoledag bliver planen slået ud af kurs. Ikke af skolen, ikke af presset, ikke af noget, hun havde forventet… men af en person. Et blik. En berøring, der aldrig skulle være sket. En uventet kollision med Sebastian, der med et enkelt greb i hendes arme får hendes verden til at ramle på en måde, hun ikke kan forklare. Hans tilstedeværelse er som et slag mod brystkassen — et, der både skræmmer, provokerer og vækker hende på samme tid. Hun prøver at ryste det af sig. Hun kender ikke engang fyren. Men noget i hans grå øjne, i den måde han ser på hende