en-NL
Bingovinger

Bingovinger

Nikolai Troest
Nikolai Troest
Language: Danish - ISBN: 9788740987799 - 46 pages
Paperback
€20.08
€20.08

Synopsis

Den første Bingo aften Jonna deltog i, var en tirsdag. Den første tirsdag i mange år, hvor Jonna havde gjort sig umage. Hun havde endda taget lidt læbestift på, den samme farve, som Aksel engang sagde fik hende til at ligne en filmstjerne, selvom den nu mest af alt bare smagte af voks. Hun stod længe i entreen, kiggede på sig selv i spejlet og trak vejret dybt ind. Den gamle nervøsitet sitrede i maven, som om hun skulle til eksamen. ”Bingo,” mumlede hun lavt til sig selv, ”hvad fanden er det egentlig, du har rodet dig ud i, din gamle tosse?” Britta hentede hende. Den gamle sølvfarvede Toyota skramlede op foran huset med en skinger tone fra radioen. Radioen spillede Proud Mary. Britta sang med og vinkede igennem bilruden med en smøg i mundvigen. Der var cigaretrøg i hele bilen, som bølgede Jonna i møde, da Britta åbnede passagerdøren indefra. “Så er det sgu i aften, Jonna! (Host) Nu skal du bare se, jeg tror sgu det her, er lige det, du har savnet! (Host Host)”

About Nikolai Troest

Nikolai Troest
Nikolai Troest er en dansk forfatter, bedst kendt for sin monumentale, groteskrealistiske roman i seks bind: "Historien om Willum", der tog ham hele 22 år at skrive. Gennem denne episke fortælling udforsker Nikolai Troest det overmenneskelige, menneskets groteske natur, foruroligende eksperimenter, sociale strukturer, stor kærlighed, bundløse laboratorier, sære forskere og et væld af vanvittige skæbner, hvis liv synes syet sammen i en nådesløs, fragmenteret verden. En verden, hvis redning afhænger af hovedpersonen Willum. Troests forfatterskab spænder bredt, og han har også markeret sig med dystopiske fortællinger. I novellen "NEBO" udforsker han en dyster fremtid, hvor hovedpersonen lever af at blive nedfrosset, hvilket sætter spørgsmålstegn ved vores forhold til liv og død. Senest har Troest begivet sig ud i novellerne: 'You Can Never Hold Back Spring', '4652', '§ 25 Aktivitetsparate personer' og 'Dobbelt Delekærv' Den første novelle er en historie om en kvinde, der finder en rød knop på sin arm og frygter det værste -men som ånder lettet op, da det heldigvis viser sig, at være noget helt naturligt... Den næste novelle er rendyrket udkantshorror: "4652". Her følger vi et par, der i et øjebliks overmod beslutter sig for at satse alt og flytte på landet. "4652" udforsker det skræmmende i det ukendte og det isolerede. Den tredje novelle: "§ 25 Aktivitetsparate personer", følger vi krigen mellem Erik og Ulla-Pia fra Kontanthjælpskontoret - i mens krigen blusser op mellem NATO og Rusland. Den fjerde novelle: 'Der er en uventet vare på pakkehylden...', følger vi hovedpersonens balancegang igennem hverdagens indkøbshelvede... I den seneste novelle: 'Dobbelt Delekærv', møder vi Laila, der har katte, mange katte og som går neurotisk op i ting såsom hvor meget det røde lys i lyskrydset begrænser hendes liv, og hvor mage genstande af enkelte genstande der fx findes, grydeskeer, proptrækkere eller sokker på landsplan... Nikolai Troest formår at skabe en intens og klaustrofobisk stemning, der holder læseren på kanten af sædet. Udgivelser: Historien om Willum, 1-6 N.J. Frænckels Alderdomshjem. NEBO. 4652 You Can Never Hold Back Spring § 25 Aktivitetsparate personer Der er en uventet vare på pakkehylden... Dobbelt Delekærv Alle bøger fås via Saxo.com eller på Daisy Kunstbar på Istedgade 44, Vesterbro

Product specifications

BindingPaperback
LanguageDanish
Publishing dateWednesday, 22 April 2026
Edition1
ISBN9788740987799
Pagecount46
Interior colorBlack/white
Size155 x 235 mm
AuthorNikolai Troest
CategoryLiterature > Other literature