Jeg Håber Du Finder Mig Relaterbar, i Kontrasternes Tid

Det var tidlig morgen, og med en pineligt ædru hjerne, var jeg på vej hjem fra byen. Dagbogen starter i en frustreret famlen efter svar på spørgsmål som jeg tror enhver 22-årig stiller, hvem er jeg, hvem vil jeg ende op med, hvad vil jeg med dette liv? Problematikkerne bliver for alvor sat på spidsen da et tilbagefald starter op. Efter en tur i selvmordsskoven og dødslabyrinten deles bogen op i en rød og sort del, fra sexfester til depressionens tyngdedyne. Symbolerne, så som kontrasterne rød og sort, tager til, nu mere min skizofreni bliver fremtrædende. Dagbogen stiller spørgsmål til menneskelighed, sætter døden som målet og beskriver normale problematikker ud fra psykotiske symboler, som ses i alt fra parallel universer, k-holes og sofaryggens mønstre. Den indeholder barske oplevelser, i et forsøg på at heale fra dem, skrukhed i en periode hvor kroppen er så nedbrudt at menstruation udebliver og pust af lykke, når lykkelig kærlighed og rusmidler rammer samtidig. Det var aldrig meningen denne dagbog skulle se dagens lys, og den er derfor en ærlig og rå tilgang til emner, skrevet i øjebliksbilleder for at overleve til næste øjeblik.