Nexus hjerter i blæk, når ord får vinger
Fjerde roman om arven fra Sigridurs saga og de sidste nordboere
Language: Danish - ISBN: 9789403809229 - 313 pages
DKK 191.84
Synopsis
Året er 1430.
I Vinlands skove lyder krigsråbet fra en fjendtlig stamme, og Sigridurs datter Margrethe tvinges på flugt.
Rejsen fører hende til nordboernes forladte bygd i Sydgrønland, hvor mødet med inuitklanens vismand Samu tænder nyt håb, når fortidens minder vækkes til live.
Med sin mors hemmelige bog om helende urter og fødsel i vand sætter hun kurs mod Europa og den spirende bogtrykkerkunst. I armene på den forelskede Bjørulf finder hun tryghed.
I Mainz opsøger hun den unge Johannes Gutenberg, der drømmer om at opfinde trykpressen. Da hun forelsker sig hovedkulds i ham, udløses en kædereaktion af farlige begivenheder, der truer hendes liv og sætter hendes fremtid på spil. En hævngerrig rival, hekseanklager, en uønsket graviditet og et samfund, hvor kvinders viden straffes. For at overleve må Margrethe slås for kærligheden og friheden. En kamp er begyndt, og en indre rejse mod at finde sin egen stemme i en verden, hvor kvindeliv er under angreb.
En stærk historisk middelalderroman. Kan læses uafhængigt af trilogien ”Sigridurs saga.”
About Jætte Jørgensen
Mit navn er Jætte Jørgensen. Jeg uddannet lærer og har en PD i dansk litteratur og sprogbrug. Tidligere udgivelser tæller adskillelige undervisningsmaterialer til online fagportaler og til det grønlandske forlag.
"Bryllup i bygden," er en skønlitterær historisk roman, hvor rammen er virkelige begivenheder. Det er min ambition at tryllebinde læseren med en spændende historie. Bryllup i bygden er god underholdning, men også et korrekt tidsbillede på nordboernes liv og levned i middelalderen. Tematikken kredser om individ og samfund - et emne, som stadig er aktuelt. Individet er underlagt fællesskabets normer og regler, men hvornår bliver de formynderi og kvælende for individets personlige udfoldelse og lykke? Middelalder eller nutid - almengyldige emner som kærlighed, lidenskab og magt er de samme for nordboerne som for det moderne menneske anno 2022. Bryllup i bygden er mere end en spændende page turner - bogen handler også om et kulturmøde mellem inuitter og nordboere. Bryllup i bygden er også det eneste skønlitterære værk, der tager afsæt i det sidste livstegn fra den norrøne koloni - et bryllup i september 1408. Herefter forsvinder nordboerne på mystisk vis uden eftertiden ved, hvad der skete. God fornøjelse med "Bryllup i bygden."
Product specifications
| Binding | Hardcover |
|---|---|
| Language | Danish |
| Publishing date | Tuesday, 20 January 2026 |
| Edition | 1 |
| ISBN | 9789403809229 |
| Pagecount | 313 |
| Interior color | Black/white |
| Size | 155 x 235 mm |
| Author | Jætte Jørgensen |
| Category | Literature > Historical romans |