Cæsars Søjle

Jeg er nødt til at skildre Kulturens Undergang, men er langt fra at ønske den. En Profet bør ikke gøres ansvarlig for sørgelige Begivenheder, som han forudsiger og på det dybeste beklager. Mit Formål er at indprente de mægtige, rige og dygtige, at Ligegyldigheden overfor deres Medmenneskers Lidelser og den så almindelige blinde Tilbedelse af Rigdommen tidligt eller senere må føre til Samfundets Tilintetgørelse. Virkelig religiøs sindet, som jeg er, vil jeg vise kirkelige Samfund, hvorledes de er gået tabt af deres Magt over de fattige og på hvilken Måde de atter skal tilkæmpe sig den. Skal Religionen drage Masserne til sig, da må den opkaste sig til deres Beskytter mod enhver Undertrykkelse. Nutidens Verden trænger ikke til blind Tro, men til Gerninger, ikke til Dogmer, men til Brød, ikke til Ceremonier, men til Barmhjertighed, ikke til kold Forstand, men til Menneskekærlighed. Samfundets nuværende Stilling er højst utilfredsstillende. De fleste Mennesker fører en mørk, glædeløs Tilværelse. Mindretallet udnytter Flertallet. Mange rige foragter de fattige og mange fattige hader de rige. I Arbejderverdenen gærer det, Kærligheden til Næsten truer med at forsvinde, uhyre Hære og kommun